En lille delegation fra HSS på knap 10 personer har i dag været så langt vest på hvor kragerne vender; hvor man sejler for at komme frem og hvor man sir´ "en" når man mener "et". Men hvor man samtidig mødes af venlighed og hjerterum og en stor passion for fysiske udfoldelser.
Målet for turen var en stærkmandskonkurrence hvor HSS´ egen udøver ud i sporten: Leif Stjerne skulle deltage og hvor delegationen var med for, at bakke op.
Konkurrencestedet var henlagt til en gård på Mors som ejes af en stor personlighed og som er kendt i det ganske land af både små og store. Det drejer sig naturligvis - som de fleste nok allerede har gættet - om den store Morsingbo "Asbjørn UBEHAGELIG OG YEHAAAA Riis" og hans ca. 1000 m2 store træningsfarm på Mors. Og begivenheden var kåringen af Morsøs stærkeste mand!

Asbjørn Riis i TV-MidtVest - se reportage fra konkurrencen nederst i denne artikel!
Pga. begrænset tilmelding fra øens egne deltagere var konkurrencen i dag et åben stævne med deltagelse fra flere steder i landet. Konkurrencen var inddelt i erfarne og nye udøvere af sporten og der blev gået til vaflerne så sveden sprang og endda så morgenmaden hos en enkelt udøver kom op igen.
Leif Stjerne var i den øvede gruppe, men desværre var han ikke helt på toppen i dag. En dårlig skulder og maveonde med deraf følgende pottetræning 7-8 gange forud for stævnet gav ham ikke de bedste betingelser. Trods dette kæmpede han bravt.
Udøverne dystede blandt andet i disciplinerne Viking Deadlift, Atlas Stone, Yoke, Dækflip og mange, mange andre. Men for nøjagtig øvelsesprogram og placeringer skal henvises til websteder med større kompetence indenfor området - websiderne er nævnt under "Relevante links" nederst i artiklen.
Men alt i alt en spændende og rigtig hyggelig dag!
Herunder lidt stemningfotos fra dagen:

Så er vi klar over hvor vi befinder os!...

Et view over konkurrenceområdet..

Asbjørn Riis briefer publikum om en forestående event!...

Leif Stjerne med Atlas Stone på 130 kg....

Hercules Hold - Leif med 150 kg. i hver hånd....

Viking Deadlift: Leif med 245 kg. i effektiv vægt for reps...

Asbjørn Riis afslutter dagen med et interview til TV-Midt-Vest!
Relevante links: (PS: Skulle nedennævnte websider endnu ikke være opdateret med informationer om ovennævnte stævne? - Så hav tålmodighed - det vil ske snarest!!!)
Asbjørn Riis´ webside med informationer om stævnet
Hjørring Styrkesports officielle webside med inspiration-fotos fra Mors
Nordsø Strongman - webside redigeret af Leif Stjerne
Video - TV-MidtVest reportage fra konkurrencen!
|